Fredagskoncert med The Beatles Revival – Slagelse

Event Date:

august 27, 2021

Event Time:

20:00

Event Location:

Den store parkeringsplads

Dantelt inviterer igen til et brag af en koncertfest, hvor vi tager jer lidt tilbage i tiden til en af de største klassikere. 

Denne gang har vi inviteret The Beatles Revival til at komme og spille for os. The Beatles Revival tager dig helt tilbage til de fede rytmer fra selveste The Beatles, med ægte passion for musikken. De er derudover også kendt for at dykke helt ned i detaljerne med originalt orkesterudstyr, scenekostumer, sceneopstilling og koreografi. Du vil derfor kunne forvente en helt fantastisk musikalsk stemning og mon ikke der også er stemning for en dans? 😉

Vi sørger for mulighed for at tilkøbe lækre drikke og snacks til arrangementet!

Aftenens program:

20:00 – Entréen åbner og en DJ vil sætte gang i den gode stemning.

21:00 – The Beatles Revival spiller alle de velkendte klassiskere.

21:45 – Bandet slutter og der er tid til at feste videre med vores DJ’s fede rytmer.

22:30 – Festen slutter og vi takker for en god lørdag aften.

Praktisk information:

Billetpris: 150 kr.

* Eget mad og drikke må ikke medbringes.

Arrangementet overholder selvfølgelig myndighedernes retningslinjer i forhold til Covid-19. 

Lidt om The Beatles Revival:

The Beatles Revival fra Prag er blandt de bedste og mest autentiske Beatles kopi bands i Europa i dag.

Orkesteret er blandt de få tribute bands som udover succes i hjemlandet også har formået at skabe sig popularitet på internationalt plan. Ægte passion for musikken udtrykkes tydeligt hos orkesteret, og netop dette sammen med målrettet  arbejde i retning af at skabe et perfekt image såvel musikalsk som visuelt, er hemmeligheden bag The Beatles Revival’s succes overalt i Europa.

Orkesteret gør i sjælden grad meget ud af detaljer. Ikke kun hvad angår musikken, men også m.h.t. brugen af originalt udstyr, scenekostumer, sceneopstilling, koreografi m.v. Hver detalje er vigtig, – der stræbes efter autentisk fremtoning på alle områder. Gruppens højrehåndede bassist har endda lært sig at spille venstrehåndet bas i erkendelse af, at dette er af afgørende betydning for et totalt autentisk Beatles image. Bandets optræden er således i international klasse.

Læs mere om dem her.

Event Location:

Arrangeret af: Dantelt.dk ApS

  • Den store parkeringsplads
  • Frederiksgade/Christiansgade
  • Slagelse
  • Danmark

Event detaljer

  • august 27, 2021 20:00 - 00:00